torsdag den 16. januar 2014

Gulvtæppe i soveværelset

Adriaen har et fint gulv, selv om den er 12 år gammel er linoleumsgulvet uden skrammer. Det er sådan nærmest træfarvet, og praktisk er det med et glat gulv der lige kan tørres over med en fugtig engangsklud fra Lidl, og så er der ikke et sandkorn eller et flug tilbage efter 2 minutter.
Sådan er det jo ikke med et tæppe. Men da vi også bruger campingvognen i de kolde perioder, og ikke har gulvvarme, fandt jeg en tæpperest og klippede det til. Det er det ensfarvede blå man lige kan se til venstre. Den ensfarvede blå rest blev købt med hjertet og ikke med hjernen. Næste gang der skal laves tæppe til Adriaen skal det være sådan praktisk-nistret i farven, så man ikke ser enhver franskbrødskrumme. Alle der har prøvet at klippe et væg-til-væg tæppe til i en campingvogn ved at det er bøvlet og det tager tid. Man kan jo købe sådan et færdigt. Men jeg vil gerne spare hvor jeg kan og så er jeg kreativ på sådan en måde at jeg tænker, hvor svært kan det være, det laver jeg lige selv. Næste gang bliver det nemmere, nu er skabelonen på plads.
Det blå tæppe dækker hele gulvet, bortset fra det lille stykke ved siden af sengen. Men nu har jeg klippet 4 tæppeprøver til så de lige dækker det område, farverne er grå/grøn/blå, og jeg synes det passer fint. Lidt tape på bagsiden holder på samlingerne. Tæppeprøverne koster 5 kr. stykket, så der kan blive råd til at skifte det ud når jeg får lyst til det. De lidt underlige cirkelformede striber et noget min lille Canon har fundet på. De er der ikke i virkeligheden.
Så nu mangler der kun et lille tæppe under spisebordet, sådan et tykt uldent et kan man varme tæerne på. Det er vigtigt, så det vender jeg tilbage til lidt senere.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar