Her kommer 5. og sidste del af min lille fortælling om Lindesnes
Lindesnes fyr er en oplevelse, Norges sydligste punkt og højt hævet over havet. Det første fyr blev tændt i Lindesnes i 1656. Det var Norges første fyr. Hele historien kan man få når man besøger fyret og området omkring.
Lindesnes Camping ligger tæt med dejlige hytte og pladser til campingvogne og autocampere. Men faktisk kan man også overnatte i en feriebolig i en af de gamle bygninger ved fyret. Og det er også muligt at tage en enkelt overnatning med campingvogn eller autocamper på en anlagt plads lige ved indkørslen til fyret. Der er toilet ved fyret og affaldscontainer, ellers ingen faciliteter.
Der er vandreruter rundt i området ved fyret. Der er butik med souvenier, brugskunst, bøger, m.v.
Hvert år besøger 70.000 mennesker Lindesnes fyr. Her kan man også opleve den publikums-bygning som blev bygget ind i fjellet fra 2000 til 2004. Herinde er der biografsal, cafe, m.v.
Ind mellem klipperne er indsejling til en lille havn neden for fyret.
I bygningerne på fyrets område er der forskellige udstillinger der fortæller stedet historie.
2. verdenskrig har også sat spor der er der endnu. Atlanterhavsvolden løb rundt langs Norges kyst, og gange og tunler er der stadig.
Og så er der historien om det tyske skib Palatia, der sank efter engelsk angreb i 1942. Hvad man ikke vidste var, at skibet sejlede med næsten 1000 russiske krigsfanger, og ikke med tyske soldater.
Læs meget mere om det spændende sted på Lindesnesfyr.no
Ingen kommentarer:
Send en kommentar