tirsdag den 18. februar 2014

Truma Vent - blæsevarme i Sterckeman campingvognen

Vi holdt tidligt fri, og så var det lige dagen hvor vi fik startet på at montere blæsevarme i camingvognen. Først blev blæseren monteret bag varmeaparater (Truma Heat) inde i skabet, her ser man opefra og ned i skabet

 
Ovre i venstre side af skabet laves der hul til slangen, igennem skabssiden og igennem kanten på sengen. Her var det super at en camingven havde det rigtige værktøj (hulskær), som vi har lånt.

 
og slangen føres igennem, og fortsætter nu ind under sengen

 
og rundt i kanten under sengen, d.v.s. langs fronten i campingvognen.

 
Med passende mellemrum, der hvor vi ønsker at den varme luft skal op langs væggen, har vi monteret en ventil med en sprække i (WL-ventil)
 
 
og når vi kommer hen under spisebordet har vi monteret et spjæld, som fordeler varmen ud under spisebordet,

 
og det samme har vi gjort i toilettet
 
 
Nu mangler vi at få strømmen sluttet til, at få den lyserøde snor udskiftet med strips og at få lavet en afdækning 2 steder hvor slangen er synlig langs væggen. Da vi var nået så langt var det ved at være mørkt, og den lille campingvogn stod og lyste hyggeligt ude i indkørslen.
 




 
 
 
 
 
 

2 kommentarer:

  1. Det er da helt fantastisk hvad du/i får lavet på den lille vogn... Det ser godt ud

    SvarSlet
  2. Ja, det har været så hyggeligt med den som fælles projekt. "Desværre" bliver den snart færdig. Så må vi finde noget andet at kaste os over.

    SvarSlet